Om Lasse Soll Sunde

Journalist med base i Berlin og forfatter til historiebogen »Berlinmuren, historien, skæbnerne og den tyske genforening« (i-bog) til gymnasiet og til folkeskolerne for Gyldendal Uddannelse, samt tyskbogen »Die Berliner Mauer – historien, skæbnerne og den tyske genforening« (i-bog)

Jeg holder løbende foredrag om tysk historie, politik og samfundsforhold. Enten på danske gymnasier eller ved byvandringer i Berlin. Byvandringerne kan fx handle om Den Kolde Krig set fra Checkpoint Charlie eller Berlinmurens skæbner med udgangspunkt i mindesmærkerne ved Bernauer Strasse i Berlin.

»Jeg har en levende interesse for Tyskland, idet jeg selv er opvokset ved den dansk-tyske grænse og har rejst til Berlin siden 1989. Siden har jeg studeret politik og kultur ved Humboldt og Potsdam universiteterne i Berlin og været bosat i den tyske hovedstad siden 2011. Har arbejdet som Tysklands-korrespondent for Information og DR Nyheder og leverer indslag til bl.a. Orientering på P1 om tyske forhold.«

Læs mere om foredragene her på tysklandindefra.dk – på lassesollsunde.dk eller berlinmur.dk

Få kontaktinfo her

Bente Guldbrandsen fra Ordrup Gymnasium skrev i oktober 2016, efter et foredrag i Berlin: 

Lasse Soll Sunde har i forbindelse med en gymnasiestudietur holdt oplæg for en 3g klasse i Berlin. Klassen rejste med fagene samfundsfag og dansk, og mødet fungerede rigtig godt i begge fag.

Vi hørte bl.a. om flygtninge- og migrationsproblematikker, om delstatsvalget i Berlin og om Tysklands rolle i EU. Samtidig blev journalistens arbejdsvilkår, research og formidling diskuteret.

Lasse Soll Sunde fortæller levende og veldokumenteret med en omfattende viden om Berlin og Tyskland, og han er god til at indgå i dialog med eleverne. Jeg kan anbefale Lasse Soll Sunde til gymnasierelaterede arrangementer.